"Havfruens skattekiste"
Havfruen - Moderne kalkmaleri udført af kunstneren Inge Iversen.
Velkommen til "Havfruens Skattekiste"
 BED & BREAKFAST, WELLNESS OG NETBUTIK

"Havfruens skattekiste" er et af de rigtige gamle "Købinge huse"  i hjertet af eventyrbyen Ærøskøbing.
Her tilbyder jeg Bed & Breakfast i to rummelige og smagfuldt indrettede dobbeltværelser blot 5 minutters gang fra færgen og havnen.

I gårdhaven kan man nyde øens bedste kaffe eller the -
brygget på helt friskmalede bønner eller rigtige theblade.

Fra 15 september - 15 maj kan Havfruen tilbyde Wellness behandlinger i form af zoneterapi, akupunktur og massage samt ernæringsvejledning.
Der forhandles desuden Wellness produkter af høj kvalitet og lækker indpakning fra "Sæbeværkstedet".

"Havfruens skattekiste er også stedet for virtuelle skattejægere, med en spændende netbutik, hvor man kan finde antikviteter, rarieteter fra hele verden, kunst, kunsthåndværk og lækre gaveartikler.

Størstedelen af det antikke interiør på de to B&B værelser, 
er til salg. Så har du sovet rigtigt godt, kan du købe sengen med hjem.
   
"Havfruens skattekiste" er stedet for Feinschmeckere,
der søger en autentisk oplevelse i et afslappet og smukt miljø.


Udsigten fra Havfruens hoveddør
Havfruens Bed & Breakfast.

I historiske omgivelser i et rigtigt gammelt købingehus i Ærøskøbings centrum, ligger Havfruens Bed & Breakfast.

I stueetagen ligger de to dobbeltværelser med helt ny-indrettet badeværelse og toilet til deling i umiddelbar nærhed af værelserne. 
Begge værelser er smagfuldt indrettede med antikviteter, uden at virke støvede.
De er rummelige med siddearrangementer, hvor dagens oplevelser på det skønne Ærø, kan deles og fordøjes i fred og ro over en kop kaffe eller the. 
Det sidste er der mulighed for at tilberede på værelset og er med i prisen, ligesom der også er frisk frugt ad libitum på værelserne.

Havfruen serverer en økologisk og sund morgenmad i afslappende atmosfære med levende lys og rolig musik.   
Denne kan naturligvis også indtages på værelset eller i gårdhaven, når vejret tillader det.

Der er radio på begge værelser, men Havfruen har intet TV -
for Ærø er så smuk og på en ferie skal man jo være sammen med dem, man holder af og koncentrere sig om det essentielle her i livet.
Så er du TV- narkoman, er "Havfruens Skattekiste" ikke noget for dig.
Skulle vejrguderne være gæsterne ilde stemt, er der et stort udvalg af brædtspil til fri afbenyttelse.
Havfruen ser helst, at man ikke smider brikkerne efter hinanden!

Der er mulighed for at gå på internettet efter aftale.

Blot få minutters gang fra hovedgaden i det smukke Ærøskøbing, hvor vægteren går sin aftenrunde i sommerperioden.
Kun 5 minutters gang fra færgen og lystbådehavnen.
Kun 12 minutters gang fra skøn og børnevenlig badestrand - med Ærøskøbings kendte vartegn , de små charmerende og farvestrålende badehuse.

Velkommen til eventyr!
Velkommen til "Havfruens skattekiste"

Sluttergyden 9
5970 Ærøskøbing             
Tlf. 3069 3975                         
sussea@sol.dk